Om mig

Min egen personlige udvikling, fra mange år med krævende salgsjobs, messer, møder og lange arbejdsdage på landevejen, til den zoneterapeut jeg er i dag, har stået på i 7-8 år.

Jeg oplever at have brændt mit lys i begge ender i igennem mange år, uden at lytte til kroppens signaler. Jeg begyndte at få flere stressrelaterede symptomer, som hjertebanken, for højt blodtryk og kort lunte overfor mine omgivelser, disse signaler blev bare ignoreret og skubbet væk.

For 7-8 år siden startede min transformation, da jeg kunne mærke vigtigheden i at lytte til mit hjerte, for mig og mit helbreds skyld. Da begyndte jeg at interessere mig, for kroppen og dens anatomi, og min interesse for at læse bøger, blev vækket.

Gør en forskel

Kroppen og dens fantastiske evne til at hele og reparere sig selv, er blevet min store interesse, da jeg kan se, at her er der noget som kan hjælpe mig selv og mange andre mennesker i min egen situation. Det giver mig en helt anden ro, helbred og lyst at hjælpe andre mennesker. Jeg har afsluttet den 3-årige uddannelsen som zoneterapeut, en uddannelse som er meget alsidig og som udover alle kroppens organer og funktioner, også har givet kendskab til kranie-sakral, øre akupunktur, kostvejledning, psykologi.

Hør og mulighederne med Zoneterapi

Vil du høre mere om mulighederne for behandling, og om jeg kan hjælpe dig, med din velvære, så er du velkommen til at kontakte mig